Bruger
Gruppe: Root Admin
Indlæg: 643
Tilmeldt: 24-February 06
Fra: Randers
Bruger nr.: 1,615

|
Den første tid sammen med barnet - et kursustilbud til Jer der gerne vil styrke familiefølelsen inden modtagelse af barnet.
Nu er det et stykke tid siden, I har været på de adoptionsforberedende kurser, og I skal til at tage imod jeres barn. På kurset vil vi følge op på, hvad det vil være godt at være opmærksomme på i forhold til modtagelse af barnet, både mens I er ude at modtage jeres barn, og når I er kommet hjem.
Det kan være i selve overleveringen, det kan være følelser i forbindelse med at være i et fremmed land, eller i forbindelse med at blive forældre. Hvad er godt at være opmærksomme på, mens I stadig er i oprindelseslandet? Barnets identitetsdannelse er startet, og fortsætter i Danmark – hvordan forholde sig i overgangsfasen, hvilke muligheder og begrænsninger kan det give. Hvordan skabe den første kontakt og støtte udvikling af tilknytning.
Vi vil blandt andet komme ind på, hvad der er vigtigt at være opmærksom på i forhold til barnets signaler, og måde at reagere på i mødet med jer, og hvordan I kan være sammen om det.
Om kursuslederne: Jeanne Erichsen er uddannet familieterapeut fra Kemplerinstituttet, konsulent ved Kemplerinstituttet, har selvstændig virksomhed og privat praksis i Roskilde og Middelfart. Jeanne Erichsen er adoptionsrådgiver (PAS), og har været kursusleder ved de adoptionsforberedende kurser siden år 2000.
Arne Lyngby Thomsen er uddannet psykolog og arbejder i Århus-området som privatpraktiserende. Har en 20 årig baggrund i en kommunal børnefamilie rådgivning. Arne Lyngby Thomsen er adoptionsrådgiver (PAS), og har siden år 2000 været kursusleder ved de adoptionsforberedende kurser.
Praktiske oplysninger: De enkelte kurser starter almindeligvis kl. 10 og slutter kl. 17. Kurserne arrangeres i privat regi, og koster 1100 kr. pr. person inkl. moms. Frokost, kaffe og the er med i prisen.
Kurset "Den første tid med barnet" afholdes i Århus torsdag d. 11-2-2010.
Kurset "Den første tid med barnet" afholdes i København mandag d. 8-2-2010.
For yderligere oplysninger og tilmelding kontakt Jeanne på tlf. nr. 28557582, mailadresse jeanne.erichsen@tiscali.dk eller Arne på tlf. nr. 86922402.
Tilmelding er først endelig efter indbetaling af kursusprisen i Danske Bank på bankkonto nr. 3678 3678199257 senest 5 uger før kursusdagen.
Husk ved indbetaling at angive om det er kurset i Jylland eller Sjælland, du melder dig til, samt oplyse navn, adresse, telefon og e-mail.
Aflyses kurset refunderes kursusprisen. Ved afbud inden sidste tilmeldingsfrist fås halvdelen af kursusprisen retur.
|