Bruger
Gruppe: Members
Indlæg: 1,651
Tilmeldt: 10-February 06
Fra: Midtjylland
Bruger nr.: 1,526

|
Adoption & Samfund Vestjylland inviterer til en eftermiddag for nye og kommende bedsteforældre/pårørende til adoptivfamilier og selvfølgelig også for kommende adoptivforældre og andre interesserede.
Lørdag den 20. marts 2010 kl. 13.00 – ca. 16.00 i Sognegården i Sunds. Adressen er Nørrevang 45, 7451 Sunds. Vi får besøg af en bedstemor og hendes datter, en psykolog/PAS-konsulent samt en ung kvinde som er adopteret fra Korea. Her kan pårørende blive klogere på, hvad der er i spil, når et adoptivbarn kommer ind i familien, og ikke mindst hvilke udfordringer der er for den nybagte adoptivfamilie. En bedstemor fortæller og viser billeder. Hun beretter om sine erfaringer med at få et adopteret barnebarn. Hvordan de første måneder var på godt og ondt, og hvordan det ”betaler sig” at være ekstra opmærksom. Bedstemoren har også to biologiske børnebørn, og vil sætte lidt ord på både forskellige og ligheder i rollen som bedstemor. Lene Christensen, hendes datter, vil komme ind på ventetiden inden barn i forslag samt hvordan man som pårørende støtter bedst. Psykolog og PAS-konsulent Rikke Yde holder også oplæg og svarer på spørgsmål. Der kan være meget information at hente for kommende og nybagte adoptivfamilier og deres pårørende. Rikke Yde vil bl.a. tale om, hvordan man som nærmeste pårørende kan hjælpe den nybagte adoptivfamilie, og hvad man som pårørende skal være opmærksom på. Til slut vil Nanna Madsen, som er adopteret fra Korea, fortælle om hvordan det er at være adopteret. Hun vil bl.a. komme ind på det at se anderledes ud samt det at søge oplysninger tilbage i sit fødeland. Vi får indblik og indsigt i, hvilken opgave de nybagte adoptivforældre står med. Bedsteforældre har jo alle været forældre og ved, hvad børn har brug for, men hvad betyder det så, når det nye barn i familie ikke har fået det fra livets start? Hvad kan man som bedsteforældre gøre, og hvordan bevarer man de varme hænder og det varme hjerte – også hvis den nybagte familie har brug for at isolere sig? Bedsteforældre og andre pårørende skal lytte til deres børn og spørge ind, og så skal de have respekt for det, som deres børn gerne vil have dem til. Hvordan man griber det an, vil den Rikke Yde give nogle bud på. Pris pr. voksen: 75,00 kr. inkl. kaffe og brød. Sæt X i kalenderen og inviter bedsteforældre og/ eller andre pårørende allerede nu. Børn er velkommen—der vil være lidt aktiviteter til dem. Tilmelding til Karina Stampe på tlf.nr. 97 32 5224, sms: 29384084 eller på mail: j.stampe@mail.dk senest d. 10. marts
|