Hovedmenu


Registration betingelser
For at fortsætte, skal du godkende følgende:
Forum Terms & Rules
Regler for brug af AdoptionZone

Kære bruger af AdoptionZone!

Læs disse regler jævnligt, da de kan blive ændret uden varsel.

Vigtigt: Cookies skal være slået til i din browser, for at du kan deltage som bruger af AdoptionZone. Ellers virker siden ikke. Cookies bruges for at holde styr på brugernavn og password, så du kan logge ind.

AdoptionZone

Adoptionzone.dk er en privatejet og -drevet side. Formålet med siden er at lave et fælles mødested for alle med en PRIVAT interesse for adoption på tværs af landevalg, organisationer mv.

Mht. privat interesse for adoption, så mener vi fx kommende adoptivforældre, dem der er i overvejelsesfasen, dem der allerede har adopteret, dem der er adopteret, venner og familie til adopterede.

En del af Adoptionzone.dk er åben for alle, dvs. forsiden, links og artikler. Derudover findes en lukket del, hvor der er forum, billedkategorier, markedsplads, chat mv. For at bruge den lukkede del, skal man være medlem af Adoptionzone.dk - man kan IKKE være anonym.



Medlemskab og registrering


Brug af AdoptionZone kræver, at du registrerer dig. Du skal være mindst 15 år. Du kan ikke være anonym i dette forum. Hvis du ikke vil give oplysninger om dig selv, er AdoptionZone ikke et sted for dig.

Når du har registreret dig som bruger, skal du skrive en præsentation af dig selv, så fyldig som mulig (det er IKKE nok med præsentationen i profilen). Præsentationen skal skrives under Medlemspræsentationer. Præsentationen skal skrives ved første login, efter at du har registreret dig. Skriver du ikke en præsentation, bliver du slettet uden yderligere varsel. Hvis du ikke logger på AdoptionZone inden for 14 dage efter din registrering og godkendt profil, bliver du ligeledes slettet uden varsel. En profil er personlig og må ikke udlånes til andre!

Husk, at du til enhver tid skal være registreret med en gyldig e-mail adresse. Hvis du skifter e-mail adresse, skal du ændre den i din profil.

Når du har oprettet en brugerprofil, kan du logge ind og deltage i Debatforum, ændre i din brugerprofil, uploade fotos m.v.

Hvordan registrerer jeg mig?

Udfyld formularen. Husk at udfylde alle de obligatoriske felter (markeret med blå stjerne).

Vi opfordrer til, at medarbejdere hos AC Børnehjælp og DanAdopt, sagsbehandlere ved amterne og andre, som er involveret i godkendelsesprocessen IKKE tilmelder sig brugen af forummet. Det samme gælder journalister, studerende inden for fx. socialrådgiveruddannelsen, journalistuddannelsen m.fl. (som ikke har en privat grund til at være medlem), da dette kan forhindre andre medlemmer i at få det fulde udbytte af siden. Alle må dog læse med på de offentlige sider, som ikke kræver medlemskab.



Om adfærd, indhold af indlæg og netikette

  • Du skal opføre dig pænt! Alle emner kan debatteres, men husk at respektere, at andre har en anden mening end dig. Personlige angreb accepteres ikke.
  • Vær forsigtig med personlige oplysninger ud over dem, der er krævet ved registrering.
  • Videregiv aldrig identificerbare informationer om andre eller andres indlæg fra dette forum til ikke-medlemmer.
  • Hvis du oplever indlæg, som du finder krænkende eller stødende, svar ikke selv på et sådan indlæg. Kontakt i stedet webmaster@Adoptionzone.dk, som er i sin gode ret til at fjerne eller redigere i sådanne indlæg.
  • Når et indlæg er skrevet, kan det ikke slettes. Der kan redigeres i egne indlæg - men kun eget indlæg - ikke i citater. Hvis uheldet er ude, og man gerne vil have slettet et af sine egne indlæg evt. en tråd, hvis indlægget har betydning for trådens forståelse, så kan man kontakte webmaster@Adoptionzone.dk - men en begrundelse på hvorfor, så kigger vi på, om det kan lade sig gøre.
  • Udvisning af et medlem kan ske, hvis reglerne overtrædes - og hvis andre medlemmer gentagne gange klager over medlemmet.


Ansvar


Al brug af AdoptionZone sker på eget ansvar. Du er fuldt ud ansvarlig for alle de indlæg, som du lægger ind på disse sider. Du må ikke fremlægge eller videredistribuere materiale, som du ikke har ophavsrettighederne til. Det gælder både tekst og billeder. Er du i tvivl, så tjek www.infokiosk.dk - fx. tillader mange hjemmesider ikke, at man lave dybe links, dvs. links til specifikke undersider/artikler. Husk ophavsretten også gælder artikler osv. fundet på nettet.

AdoptionZone kan ikke holdes ansvarlig for links til andre websteder og deres indhold, herunder stødende eller skadende indhold. AdoptionZone har ret til at fjerne links, der er anstødelige, og som der ikke er ophavsrettigheder til, når vi bliver gjort opmærksomme på dette.

AdoptionZone forbeholder sig ret til at redigere og evt. slette ethvert indlæg uden begrundelse, såfremt AdoptionZone ikke finder indholdet egnet til siden.

AdoptionZone kan ikke holdes ansvarlig for direkte eller indirekte skader og gener, der måtte være konsekvensen af brugen eller misbrugen af informationer fundet på AdoptionZones sider. Husk at AdoptionZone ikke er lavet af fagfolk.


Udmeldelse

Du kan melde dig ud af AdoptionZone når som helst. For at melde dig ud, skal du sende en mail til webmaster@Adoptionzone.dk – vi vil så sørge for at slette din profil.

AdoptionZone har til hver en tid ret til at slette en bruger, hvis brugeren overtræder de gældende regler.

Medlemmer, der ikke har været aktive i Debatforum ud over præsentationen, bliver slettet, hvis de ikke har været logget på i 60 dage. Medlemmer, der før har været aktive i Debatforum, slettes, hvis de ikke har været logget på i 180 dage.

Hvis du melder dig ud (eller bliver "udvist"), slettes din profil, men alle dine tidligere indlæg bliver liggende på Debatforum.
Lo-Fi Version
Skin by IPB Customize
Dato og tid er nu: 9 September 2010 - 20:24